Du kan desuden finde svar på, hvilke opmærksomhedspunkter og forskellige ansvarsområder I som anbringende kommune mv. skal have for øje, forinden en anbringelse på hhv. sikrede og særligt sikrede afdelinger kan finde sted.
Relevante paragraffer
Når opholdet erstatter varetægtsfængsling.
Retten træffer afgørelse om varetægtssurrogat, og kommunen har ansvar for, at der i stedet for varetægtsfængsling findes en surrogatanbringelse til unge under 18 år.
-
Når en ung bliver sigtet for kriminalitet, skal den unge stilles for en dommer indenfor 24 timer, hvor den unge skal fremstilles i grundlovsforhør.
-
Såfremt dommeren træffer afgørelse om varetægtssurrogat, skal den unge, såfremt der er plads, anbringes på et sikret børne- og ungehjem, såfremt det vurderes, at den unge skal tilbageholdes under efterforskningen.
-
Det er Kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om "Valg af konkret anbringelsessted"/ → altså hvilket sikret børne- og ungehjem anbringelsen skal ske på, på baggrund af varetægtssurrogat. jf. Barnets Lov § 62, stk. 2 nr. 1 jf. retsplejelovens § 765
-
Når en ung skal i grundlovsforhør, skal kommunen forinden tage kontakt til de sikrede institutioner og høre om mulige pladser.
-
Når dommeren har truffet afgørelse om varetægtssurrogat, tager kommunen kontakt til det konkrete sikrede børne- og ungehjem for nærmere planlægning ift. ankomst og indskrivning, såfremt der er plads, da unge mellem 15 og 18 år som udgangspunkt ikke må have ophold i et fængsel.
-
Såfremt der ikke er plads på de sikrede børne- og ungehjem, vil den unge sidde i arresten frem til, der opstår en ledig plads, udelukkende frem til plads på sikret/særligt sikret institution, da unge mellem 15 og 18 år som udgangspunkt ikke må have ophold i et fængsel.
Når opholdet er et led i en ubetinget fængselsdom, skal Kriminalforsorgen træffe afgørelse om, hvor dommen skal afsones. På grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er der særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus.
- Anbringelsen skal anses som et led i en ubetinget fængselsstraf.
- Kriminalforsorgen skal sammen med anbringende kommune træffe afgørelse om alternativ afsoning, såfremt den unge opfylder betingelserne i Lov om fuldbyrdelse af straf § 78.
- Anbringende kommune tager kontakt til de sikrede institutioner ift. mulige pladser, da kommunen skal foretage en kommunal visitation og derefter træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted jf. Barnets Lov § 62, stk. 2, nr. 2.
Alternativ til traditionel ubetinget fængselsstraf.
Retten træffer afgørelse om ungdomssanktion, herunder om anbringelse på en sikret institution. Den unges opholdskommune træffer afgørelse om, hvilken institution den unge skal anbringes på.
-
Kommunen eller anklagemyndighed laver en indstilling til ungesamrådsmødet, som er bestående af politi, kommune, kriminalforsorgen og anklagemyndigheden. Til ungesamrådsmødet udarbejder ovenstående instanser en udtalelse til Retten.
-
Retten forholder sig derefter til, om den pågældende unge, opfylder betingelserne for en Ungdomssanktion.
-
Det er Retten, som træffer afgørelsen, om den unge idømmes en ungdomssanktion.
-
En ungdomssanktion er en dom til en toårig struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling i tre faser. Fase et kan være anbringelse på sikret børne- og ungehjem. Fase to og tre, er i åbne rammer.
-
Varigheden på et sikret børne- og ungehjem for en ung der er idømt en ungdomssanktion, må højst vare 12 måneder under hele forløbet på de to år. Hvorfor en ung f.eks. ikke kan komme tilbage i fase et, i løbet af de to år, såfremt den unge allerede har anvendt de 12 måneder i sikrede rammer, medmindre den unge begår fornyet kriminalitet indenfor domsperioden, hvor retten har mulighed for at forlænge længstetiderne med op til seks mdr., herunder opholdet på sikret afdeling.
-
Kommunen er forpligtede til at træffe afgørelse om tilbageførsel til sikret, såfremt at det må anses som formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser såsom ny kriminalitet og/eller rømninger. Afgørelsen skal indeholde: baggrunden for tilbageførsel, formålet med tilbageførsel samt varigheden herfor, såfremt længstetiden ikke allerede er brugt, eller Retten træffer afgørelse om forlængelse af ungdomssanktionen.
-
Kommunen skal træffe afgørelse om "valg af konkret anbringelsessted" jf. Barnets Lov § 62, stk. 2 nr. 3.
-
Når dommeren har truffet afgørelse om ungdomssanktion, skal kommunen tage kontakt til de sikrede børne- og ungehjem ift. mulige pladser, indskrivning mv.
Udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i landet.
Politiet kan træffe afgørelse om ophold på en sikret institution i op til tre døgn. Retten træffer afgørelse om ophold af længere varighed.
-
Såfremt en ung under 15 år er frihedsberøvet i medfør af Udlændingelovens § 36 eller Hjemrejselovens § 16, skal kommunen træffe afgørelse om "valg af konkret anbringelsessted" jf. Barnets Lov § 62, stk. 2, nr. 4.
-
Såfremt kommunen har en ung jf. ovenstående, skal kommunen henvende sig til de sikrede børne- og ungehjem for nærmere afklaring om pladssituationen.
Farlighedskriteriet
- Afværge at den unge skader sig selv eller andre.
Pædagogisk-psykologisk observation
- Under den indledende iagttagelsesperiode undersøges grundlaget for den videre socialpædagogiske behandling gennem udarbejdelse af en pædagogisk observation og muligvis en psykologisk-psykiatrisk udredning, som kommunerne giver betalingstilsagn til.
Længerevarende behandling
- På baggrund af den pædagogisk-psykologiske observation kan der sættes et længerevarende behandlingsforløb i gang.
Anbringende kommune indstiller til, at sagen behandles i Børne- og Ungeudvalget.
Anbringende kommune indstiller til, at sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet. Indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet kan ske på baggrund af anmodning fra politiet.
Kommunen indstiller til, at Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om anbringelse på sikret afdeling jf. §16 stk. 1. nr. 1, 2 og/eller 3.
Særligt sikret
-
Anbringende kommune indstiller til, at sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet. Indstillingen kan også ske på baggrund af anmodning fra politiet.
-
Kommunen indstiller til, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelse om anbringelse på særligt sikret, grundet forudgående særlig voldelig adfærd eller psykisk afvigende adfærd jf. Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitet § 17, nr. 1, 2 og/eller 3.
-
Forud for en anbringelse på særligt sikret skal der forelægge en lægefaglig vurdering ift. den psykiatriske afvigende adfærd. jf. Lov om Bekæmpelse af Ungdomskriminalitetsloven § 17 stk. 1 sidste pkt.
-
Når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse på sikret eller særligt sikret, skal kommunen henvende sig til de sikrede institutioner for viden om pladser og indskrivning af pågældende ung.
-
Kommunen træffer afgørelse om ”valg af konkret anbringelsessted”.
Farlighedskriteriet
- Afværge at den unge skader sig selv eller andre.
Pædagogisk-psykologisk observation
- Under den indledende iagttagelsesperiode undersøges grundlaget for den videre socialpædagogiske behandling gennem udarbejdelse af en pædagogisk observation og muligvis en psykologisk-psykiatrisk udredning, som kommunerne giver betalingstilsagn til.
Længerevarende behandling
- På baggrund af den pædagogisk-psykologiske observation kan der sættes et længerevarende behandlingsforløb i gang.
Anbringende kommune indstiller til, at sagen behandles i Børne- og Ungeudvalget.
Kommunen indstiller til, at Børne- og Ungeudvalget træffer afgørelse om anbringelse på sikret afdeling jf. barnets lov § 62, nr. 1, 2 og/eller 3.
Særligt sikret
-
Anbringende kommune indstiller til, at sagen behandles i Børne- og Ungeudvalget.
-
Kommunen indstiller til, at Børne- og Ungeudvalget skal træffe afgørelse om anbringelse på særlig sikret grundet forudgående særlig voldelig adfærd eller psykisk afvigende adfærd jf. Barnets Lov § 63, nr. 1, 2 og/eller 3.
-
Forud for en anbringelse på særligt sikret skal der forelægge en lægefaglig vurdering ift. den psykiatriske afvigende adfærd jf. Barnets Lov § 63 nr. 3. Den lægelig vurdering må ikke være over 24 timer gammel.
-
Ved akut behov for anbringelse på såvel sikret som særligt sikret børne- og ungehjem, kan Børne- og Ungeudvalgets afgørelse træffes som en formandsafgørelse, der senest syv dage efter formandsafgørelsen skal forelægges Børne-og Ungeudvalget til endelig afgørelse.
-
Når Børne- og Ungeudvalget har truffet afgørelse om anbringelse på sikret eller særligt sikret, skal kommunen henvende sig til de sikrede institutioner for viden omkring pladser og indskrivning af pågældende ung.
-
Kommunen skal efterfølgende udfærdige en afgørelse om ”valg af konkret anbringelsessted”.